Dennis Jensen

TMS Ringsted har truppen og målet på plads

logo-stdDen anden dag præsenterede TMS Ringsted Martin Vilstrup, og det blev det sidste vi kommer til at høre fra den kant.
Holdet er på plads, og det samme er målet. Top 3 i 1.division, og sportschef Per Wulff er ikke i tvivl om at man har samlet truppen der kan løfte den opgave.

Han udtaler til sn.dk:
"Vi er på plads, og nu er truppen god nok til at spille med om at slutte i top-3. Ingen tvivl om det. Vi er blevet forstærket, selv om Jonas Tidemand efterlader sig et hul på stregen, men det er jeg sikker på, at Sebastian Thor kan fylde. Uden på nogen måde at nedgøre nogen af dem, der er rejst, så var Sturle meget skadet og Thor slog ikke til, så nu kommer der to friske og stærke spillere på de pladser. Derfor er de en klar forstærkning af os"

Det efterlader en sommer hvor afgangene er:
Jonas Tidemand
Thor Lechuga
Sturle Erland
Andreas Barsøe
Lasse Syndergaard
Mikkel Madsen

Mens ind er hentet:
Sebastian Thor
Martin Vilstrup
Lasse Sinding

Et regnestykke der ikke lige går op, men med til historien hører at Andreas Barsøe er kommet tilbage fra korsbåndsskade og ikke har fundet sit gamle niveau, Sturle Erland har som Per Wullf udtaler været meget skadet. Lasse Syndergaard blev hentet ind midt i sæsonen da netop Sturle blev skadet.
Mikkel Madsen på højre fløj er ganske enkelt blevet overhalet af u19 landsholdsspiller Mike Haack, og Thor har den seneste periode siddet mere på bænken og spillet hold 2 end hold 1.

Derfor mener Per Wulff heller ikke at man er ramt på bredden, han udtaler ligeledes til sn.dk:
"Slet ikke. Man skal huske, at vi stadig skal bruge Jeppe Jonasson i angrebet, vi har Nikolaj Værnskjold, og vi har Mathias Thomsen og Tobias Gravesen. Plus de nye. Jeg synes, vi er forstærket, for Jeppe ser bedre og bedre ud, og det har taget tid at gøre ham stærk til den plads, men han er ved at være der. De unge maser sig også på. I mine øjne er vi derfor blevet bredere og bedre, og vi har nu flere, der kan dække op i midterforsvaret. Vi er gået fra, lad os sige 2,5 spiller på de pladser, til fire, og derfor er vi netop ikke sårbare"

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER