Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Ungarn havde fat i U19-pigerne

Lørdag aften var de danske U19-piger i aktion for anden gang under en fire-nationers turnering i Ungarn. Gårsdagen bød på en sejr over Rumænien, men de ungarske værter var ikke specielt gæstfri, så Danmark måtte nøjes med uafgjort 27-27 – trods en føring på16-12, da dommerne fløjtede til pause.

”Faktisk er vi heldige med at få uafgjort, selvom vi var foran ved pausen. Ungarn spillede virkelig igennem og satte os under stort pres specielt i anden halvleg,” siger landstræner Heine Eriksen.

Det er dog ikke en utilfreds landstræner, der evaluerer på kampen, selvom pauseføringen var på fire mål i dansk favør.
”Det var en super kamp. Ungarn har et rigtigt godt og fysisk stærkt hold, og det var godt for os at prøve at spille mod den slags modstander inden mesterskabet til august. En rigtig god forberedelse,” lyder vurderingen.

Det er bestemt heller ikke en skidt ting for de danske piger at have været oppe i mod de stærke ungarere. For selvom de ikke er i pulje sammen ved EM i Danmark til august, så ligger de to nationer i samme lodtrækningshalvdel og kan derfor komme til at møde hinanden i mellemrunden.
Søndag morgen klokken 09.00 spiller Danmark mod Polen, som har tabt begge sine kampe indtil videre, og Heine Eriksen skal nu forsøge at få spillerne klar efter cirka 12 timers hvile.

”Der er kun kort tid til at restituere i forhold til den sidste kamp i turneringen, så nu handler det om at samle energi, så vi kan gå ud og fyre den af mod Polen,” siger han.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER