Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Vejle Håndbold Klub indbyder til håndboldens Super Cup

Pressemeddelelse:

Vejle Håndbold Klub byder på absolut tophåndbold d. 6 september 2016

Altid kæmpende Michael V. Knudsen, 2 meter og 11 centimeter lange Nikolaj Markussen og årets spiller i damehåndbold Stine Jørgensen besøger sammen med mange andre topstjerner Spektrum den 6. september, når Vejle Håndbold Klub indbyder til håndboldens Super Cup kaldet HSM Industri Super Cup.

Over 2000 publikummer forventes på plads, når jagten på første trofæ og pæne pengepræmier går i gang. Samtidig er det startskuddet på en forhåbentligt spændende sæson, hvor publikum får mulighed for at komme helt tæt på de topnavne, der skal henrive og glæde os henover sæsonen.

”4 absolutte tophold med masser af de absolut største stjerner i dansk håndbold, direkte transmission på TV og et fyldt Spektrum er ingredienserne i en cocktail, hvor alle håndboldelskere kan få én på opleveren.” lyder det fra Dorte Schønning, formand for VHK, ”Vi er stolte over at Vejle Håndbold Klub kan trække et så stort håndboldarrangement til Vejle. Vi føler det som en flot blåstempling af det arbejde vi gør i dagligdagen, hvor vi efterhånden har 400 medlemmer, heraf 300 ungdoms- og børnespillere”

Tiltrækningen af denne store event vækker også glæde på Borgmesterkontoret i Vejle. Borgmester Arne Sigtenbjerggaard: ”Det er fantastisk, at vi kan byde velkommen til toppen af poppen indenfor dansk håndbold og at vi får brandet vores flotte nye Spektrum glæder mig meget.”

Aftenen byder på to kampe, først damekampen mellem FC Midtjylland og Team Esbjerg, der jo så også er en gentagelse af DM-finalerne, der på dramatisk vis blev afgjort efter straffekastafgørelse til Team Esbjergs fordel. Herrekampen står mellem BSV, der efter total pokaltørke vandt DM-titlen og HC Midtjylland, der havde en miserabel sæson, men dog på flotteste vis vandt pokalturneringen.

”Vi har haft et super samarbejde med Divisionsforeningen og Vejle Kommune. Vi håber at arrangementet er med til at synliggøre Vejle med Vilje og selvfølgelig at synliggøre, at Vejle Håndbold Klub aldrig har stået stærkere.” slutter Dorte Schønning.

Billetsalget starter d. 10. august 2016.

Kampene i Spektrum den 6. september spilles således:

18:30 Team Esbjerg – FCM Håndbold

20:30 BSV – HC Midtjylland

[caption id="attachment_22195" align="alignleft" width="507"]Stine Jørgensen. (Allan Jensen/EVENTMEDIA). Stine Jørgensen. (Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER