Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Viborg analyse spiller for spiller

Vi har modtaget følgende spændende og lidt anderledes kampoptakt fra Team Esbjerg:

Westerholm: Alle skal byde maksimalt ind

Team Esbjergs modstander i semifinalen i Super 6, Viborg HK, udgør et frygtindgydende mandskab, der ifølge både cheftræner Lars Frederiksen og assistenttræner Patrick Westerholm er storfavorit til at sikre sig klubbens 14. danske mesterskab.

- Hvis vi skærer det hele ud i pap, er Viborg ikke bare guldfavorit, men klasser bedre end de øvrige mandskaber. Viborg er kommet rigtig langt med at dække godt op, hvad enten det er i en 6-0- eller 3-2-1-formation, og angrebsmæssigt har holdet dygtige individualister, der kan vinde de mand-mand-dueller, der afgør kampe, siger Patrick Westerholm.

Her er hans præsentation af Viborgs sandsynlige startopstilling i den første semifinalekamp lørdag kl. 17.10 i Blue Water Dokken:

Målmand:

Chana Masson, 35 år – den erfarne brasilianske verdensmester læser spillet formidabelt, og hendes samspil med forsvaret om at lukke alle sprækker er af høj klasse. Hun er især aggressiv ved nærskud fra streg og fløje, hvor hun med sine 183 cm tårner sig op foran afslutteren.

Venstre fløj:

Maria Fisker, 23 år – Danmarks bedste venstrefløj, meget hurtigt i kontraspillet, kraftfuld i mand-mand-situationer og gode afslutninger. Er desuden så dygtig i forsvarsspillet, at hun også kan dække back.

Venstre back:

Linnea Torstensson, 31 år – den svenske landsholdskæmpe hentet i Krim midt i sæsonen mestrer spillet begge veje. Rager op i midterforsvaret, og angrebsmæssigt er skuddet fra distancen hendes store styrke.

Playmaker:

Isabelle Gulldén, 24 år – den firedobbelte svenske mester med Sävehof er noget nær den komplette håndboldspiller. Dækker i midten i forsvaret og magter angrebsmæssigt både gennembrud, skud og frispilninger. Viborgs motor.

Højre back:

Louise Burgaard, 21 år – en af flere danske spillere i international topklasse på pladsen. Skyder godt fra lang afstand, stærk mand mod mand, men lidt efter de øvrige højrebacks på landsholdet forsvarsmæssigt. Har skullet vænne sig til den nye klub efter skiftet fra Team Tvis Holstebro.

Højre fløj:

Louise Lyksborg, 26 år – En rigtig dygtig kontraspiller, der også kan dække op. Angrebsmæssigt en habil afslutter.

Streg:

Sabine Pedersen, 27 år – den tidligere Aalborg DH-spiller har fået meget spilletid i Marit Malm Frafjords fravær. Dækker back i forsvaret, god i kontraspillet og fine afslutninger. Desuden dygtig til at skabe plads til de øvrige spillere.

Måske i startopstillingen:

Sanja Damnjanovic, 26 år – den serbiske landsholdsspiller hentet i kroatiske Prodravka kan blive foretrukket i stedet for Linnea Torstensson. En verdensklassespiller, der blev udtaget til All Star-holdet ved VM i sit hjemland.

- Angrebsmæssigt bliver det vigtigt, at vi formår at spille os til chancer og score i også det etablerede angrebsspil. Forsvarsmæssigt skal vi i fraværet af Rikke Zachariassen spille op til vores bedste i en 6-0-opdækning. Generelt skal vi spille fornuftigt og disciplineret, og alle spillere skal byde maksimalt ind, for at vi har en chance for at vinde, siger Patrick Westerholm.

[caption id="attachment_9859" align="alignleft" width="267"]Danmarks bedste venstrefløj  Foto: Preben Hansen Danmarks bedste venstrefløj Foto: Preben Hansen[/caption]

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER