16 spillere udtaget til Herre-U18 EM i Kroatien
Pressemeddelelse fra DHF:
Landstrænerteamet har netop meddelt 16 drenge, at de skal til karrierens første store landsholdsturnering, når turen går til U18 EM i Kroatien i begyndelsen af august.
-u18%20bygma%20jubel.jpg)
Fra 11.-21. august spiller de danske U18-herrer om europamesterskabet i Kroatien. Det bliver det første store mesterskab for denne årgang, som dog har været samlet á to omgange for at spille træningsturneringer tidligere på året. Ved seneste U18 EM blev Danmark nummer fire, men har vundet medaljer ved de otte forudgående U18 europamesterskaber.
Den normale U18-landstræner, Claus Hansen, er med A-landsholdet til OL i Rio, og derfor er det hans normale assistent, Stefan Madsen, der står i spidsen for drengene, når det går løs i Zagreb. Et samråd mellem de to trænere har udmøntet sig i udtagelsen af nedenstående 16 spillere til at forsvare de rød/hvide farver i Kroatien:
Herre-U18 EM-truppen
Thomas Bohl Damgaard, Team Tvis Holstebro
Anders Agger Pedersen, Team Tvis Holstebro
Jeppe F. Hauskov, Team Tvis Holstebro
Mathias Bach Møller, Århus Håndbold
Nikolai Vinther, Århus Håndbold
Mathias R. Petersen, Århus Håndbold
Jesper Redlefsen, Skanderborg Håndbold
Rasmus Meyer Ejlersen, Skanderborg Håndbold
Victor Bang, GOG
Emil Lærke, GOG
Anders Christiansen, UH Esbjerg
Nicklas Graugaard Nielsen, HF Mors
Bjarke Nybo Jørgensen, KIF Kolding
Emil Grønbeck Hansen, Ikast
Anders Sell, Fredericia/Trelde
Jonathan Würtz, SUS Nyborg
Kampprogram
11. august kl. 13.00: Danmark-Rusland
12. august kl. 13.00: Slovakiet–Danmark
14. august kl. 13.00: Danmark-Slovenien
16.-17. august: Mellemrunde
19. august: Semifinaler + crossmatches
20. august: Placeringskampe nr. 9-16
21. august: Finale + bronzekamp + placeringskampe nr. 5-8
Inden EM skydes i gang, spiller Danmark to træningskampe mod værterne, Kroatien, den 7. og 8. august – begge kampe kl. 19.30.