Ny start i Ungarn: Dansk landsholdsstjerne er landet
Den danske højreback er ankommet til Ferencváros, hvor hun indleder sit første udlandseventyr.
Mette Tranborg er nu landet i sin nye klub, Ferencváros, og har dermed taget hul på et nyt kapitel i karrieren – denne gang uden for Danmarks grænser.
I Ungarn bliver den 29-årige bagspiller genforenet med Jesper Jensen, der tiltræder som cheftræner, og får selskab af norske Vilde Mortensen Ingstad – endnu en tidligere Esbjerg-profil.
Efter fem år i Team Esbjerg venter der nu en ny hverdag med nye omgivelser, sprog og udfordringer i en klub med spændende profiler.
Herunder sender Tranborg en videohilsen fra sit nye håndboldeventyr i Budapest: