Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Victor Thøgersen

3 bundesliga trænere fyret på en uge

De tre bundhold, Bergischer, Balingen og Erlangen, valgte alle tre hold inden for en uge at fyre deres respektive trænere.

Inden for cirka en uge gik tre hold i bunden af Bundesliga-tabellen hver deres vej med deres daværende trænere kort før sæsonens afslutning. Sidste uge fyrede Bergischer Jamal Naji før den afgørende kamp mod Balingen. Arnor Thor Gunnarsson overtog midlertidigt trænerposten indtil sæsonens afslutning, og skiftet havde en stor effekt for Bergischer. De vandt nemlig 25-21 over Balingen, hvilket var deres første sejr i hele fire måneder.

Efter dette nederlag reagerede Balingen og fyrede deres daværende træner Jens Bürkle. Klubben havde allerede annonceret i november, at de ville skilles med Bürkle efter seks år. Matthias Flohr, som er tidligere spiller og assistenttræner i Balingen, bliver træner i Balingen fra næste sæsons start. I de sidste fem kampe i den nuværende sæson vil den tidligere assistenttræner Tobias Hotz påtage sig trænerrollen i Balingen. Han skal derfor forsøge at gøre det umulige og sikre Balingen et år mere i den bedste tyske række. Det vil højst sandsynligt kræve, at Balingen vinder deres resterende 5 kampe, herunder kampen mod blandt andet Magdeburg. Dertil skal de også have andre hold til at tabe.

Det tredje trænerskifte inden for en uge fulgte tirsdag. Her var det Hartmut Mayerhoffers tur til at blive fyret. Mayerhoffer, der blev ansat i starten af sæsonen som træner for HC Erlangen, havde blot høstet ni sejre i 29 kampe, hvilket resulterede i en fyring af Hartmut Mayerhoffer. Den nye cheftræner i HC Erlangen er den tidligere landsholdsspiller og europamester fra 2016 Johannes Sellin.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER