Her er truppen: De danske beach-kvinder, der skal i kamp til The World Games i Kina
Når The World Games – ofte omtalt som "OL for de mindre sportsgrene" – løber af stablen i Chengdu i Kina fra den 7. til 12. august, er Danmark repræsenteret i beach handball for både kvinder og mænd.
Til kvindernes turnering har landstræner Morten Frandsen Holmen udtaget en 10-mandstrup, hvor hele fem spillere får deres debut i rødt og hvidt. De nye profiler, som blandt andet kommer fra klubber som Århus Håndbold, Roskilde Håndbold og Næsby IF, har imponeret med deres præstationer på den hjemlige Beach Handball Tour og får nu chancen på den internationale scene.
"Jeg har stor tro på, at både debutanter og rutinerede kræfter vil præstere flot i Kina"," udtaler Holmen ifølge Danskhaandbold.dk
Kvindernes trup til The World Games:
Alberte Toppel, Næsby IF
Dina Guldfeldt Madsen, Næsby IF
Ditte Folden Vind, FIF
Frederikke Lærke Seeliger, Roskilde Håndbold
Freja Gandrup Ernst, Århus Håndbold
Freja Hauge Hansen, Hærvejen
Freja Sølling Fager, Roskilde Håndbold
Frida Nygaard Ulrichsen, EH Aalborg
Ida Winding, Næsby IF
Sofie Hjernø Jørgensen, Næsby IF
The World Games er en international multisportsbegivenhed, som samler sportsgrene uden for det officielle OL-program – og beach handball er én af dem.