LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

EH Aalborg henter talentfuld højreback

Den 23-årige bagspiller kommer til det nordjyske på en 2-årig aftale.

Håndboldkvinderne fra EH Aalborg får tilgang af en ny spændende profil i truppen, når holdet fra den kommende sæson får tilgang af højrebacken Carla Thomsen.

Den 23-årige bagspiller, der oprindeligt er fra Sjælland, har de seneste år slået sine folder i det midtjyske, hvor hun blandt andet har været ungdomsspiller i Silkeborg/Voel. En knæskade satte dog for en tid en stopper for hendes ligadrømme, men i sidste sæson fik hun for alvor sit comeback og var med 86 mål en af nøglefigurerne i Ejstrup/Hærvejen, som imponerede i 1. division og nåede kvalifikationskampene til ligaen.

“Vi har fulgt Carla over længere tid og har set, hvordan hun har genfundet sit niveau. Hun er arbejdsom, har et godt blik for spillet og passer rigtig godt ind i vores spillestil. Vi glæder os til at få hende med i truppen og se, hvad hun kan bidrage med i ligaen,” lyder det fra sportschef i EH Aalborg, Andreas Larsen, i en pressemeddelse

Også den kommende ligaspiller ser frem til skiftet og den nye udfordring i Nordjylland.

“Jeg har valgt EH Aalborg, fordi klubbens setup og spillestil tiltaler mig. Jeg ser det som et rigtig godt match, hvor jeg både kan udvikle mig og bidrage med mine kvaliteter – på og uden for banen. Jeg glæder mig virkelig meget til sæsonstart og til at møde både holdet og fansene,” lyder det fra Carla Thomsen.

Carla Thomsen og EH Aalborg har indgået en 2-årig kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder