Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Line Jensen

EH Aalborg henter ung stregspiller i Esbjerg

Camilla Thorhauge skal fra den kommende sæson tørne ud for oprykkerne fra EH Aalborg.

Når EH Aalborg i næste sæson bliver en del af Kvindeligaen, bliver det med den unge, nytilkomne stregspiller Camilla Thorhauge på stregen. Hun kommer til fra Esbjerg, hvor hun i den forgangne sæson har spillet U19. 

Om sin nye stregspiller udtaler cheftræner, Peter Jagd, følgende til klubbens hjemmeside: 

"Vi er rigtig glade for, at Camilla vil til Nordjylland næste sæson. Jeg fik øjnene op for Camilla for nogle måneder siden, og har siden set en masse af hendes kampe. Det overrasker mig faktisk, at hun er gået så meget under radaren, for hun har virkelig spillet en god sæson i U19 Ligaen. Hun har alsidige defensive kompetencer, og har en god evne offensivt til at arbejde med forsvarsspillere i ryggen. Derudover vil hun altid gerne træne så meget som muligt, så jeg har store forventninger til hendes bidrag og udvikling det næste år".
 

Selv udtaler Camilla Thorhauge følgende om sit skifte til EH Aalborg: 

"Jeg har valgt EH Aalborg, da det er det bedste sted for mig lige nu: Både et sted hvor jeg kan lære en masse og ikke mindst udvikle mig som håndboldspiller og menneskeligt. Jeg ser frem til at blive en del af holdet og håber at kunne bidrage med en masse til klubben".

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER