Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Morten Pedersen

Agesen om NFH: Lidt som at vende hjem

Niels Agesen gør comeback som træner for Nykøbing Falster i næste sæson.

Tilbage i 2017 vandt Nykøbing Falster det danske mesterskab med Niels Agesen som træner, og efterfølgende valgte han at stoppe i klubben.

I dag står han i spidsen for Mors-Thys herrehold, men tidligere i denne måned blev det meldt ud, at Agesen stopper hos dem, når denne sæson er spillet færdig.

Hos hans tidligere klub Nykøbing Falster var de på jagt efter en ny træner til den kommende sæson, da Jakob Larsen tidligere på året meddelte, at han stopper til den tid, og de var hurtige til at lokke Agesen.

Onsdag aften blev Agesen nemlig præsenteret som ny træner i Nykøbing Falster, hvor han tiltræder på en tre-årig aftale fra næste sæson. Den 47-årige træner fortæller til TV2 Sport, at det bliver som at vende hjem.

- Selvom jeg kun var her i to sæsoner, er det lidt som at vende hjem til noget. Det er klart, at når man slutter med en DM-medalje, har man gode minder med herfra, sagde Agesen til TV2 Sport.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER