LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Allan Toft Hansen gjorde comeback efter 9 måneders fravær

Allan Toft Hansen havde egentlig stillet håndboldskoene på hylden, men fredag aften var han igen på håndboldbanen.

Hele 9 måneder siden er det, at Allan Toft Hansen sidst har været i aktion i en ligakamp, men stregspilleren var på holdkortet for Mors-Thy Håndbold i deres kamp mod TTH Holstebro.

I Thyhallerne vandt Allan Toft Hansen og co. med 30-29 efter at have været bagud ved pausen med 12-15.

Se kampen i tal herunder:

Mors-Thy Håndbold : Frederik Bjerre 7, Marcus Midtgaard 6, Mads Svane Knudsen 5, Mads Thymann 5, Lasse Pedersen 3, Andreas Nielsen 2, Kristian Vukman 1, Nicolaj Spanggaard 1.

TTH Holstebro : Nikolaj Enderleit 8, Frederik Tilsted 6, Nikolaj Markussen 3, Miha Zvizej 3, Johan Meklenborg 2, Rasmus Kier 2, Emil Jensen 2, Dan Beck-Hansen 1, Simon Jensen 1, Jonas Gade Nielsen 1.

”Om det var Allan-effekten? Det siger de andre godt nok, så det kan godt være at det var det. Det var ligesom at være hjemme igen. Som at binde sine snører på skoene - det ligger på rygraden, og efter et par træninger så er det lige som i gamle dage. Og når Thyhallen koger, som den gjorde i dag, så er det ofte os, der trækker det længste strå”, sagde Allan Toft Hansen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Allan Toft Hansen og co. spiller onsdag aften deres sidste kamp i grundspillet, når de på udebane støder sammen med DM-bronzevinderne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Se stillingen i Herreligaen herunder:

 [wpdatatable id=15]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder