Alle VM-kampe skal vindes: Lauge er klar til stor dansk slutrunde
Rasmus Lauge har ambitionerne i orden og siger, at Danmark senere på måneden går efter at vinde samtlige VM-kampe.
Danmark er kommet i VM-gruppe med B med Italien, Algeriet og Tunesien.
Den 14. januar løber det danske VM af stablen, når de rødhvide drenge møder Algeriet i Herning.
Rasmus Lauge udtaler til DR.dk, at Danmark går efter at vinde samtlige kampe til VM.
Om mulighederne for at vinde VM siger playmakeren:
- Mulighederne er gode. Det er en gruppe fantastiske mennesker. Og så kan man jo heller ikke pille ved den håndboldfaglighed, der er hos hver og en.
- Alle peger på os som storfavoritter. Det har vi gjort os fortjent til. Det har vi været gode til at leve i, og det er et kæmpe skulderklap. Vi mener bundalvorligt, at vi skal vinde alle de kampe, vi stiller op til.
Alle Danmarks indledende kampe spilles i Jyske Bank Boxen i Herning.