Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Anne Mette Hansen om de danske kvinders comeback til OL

De danske håndboldkvinders tre første gange til OL resulterede i guld; Atlanta 1996, Sydney 2000 og Athen 2004. Siden da har de danske kvinder kun deltaget en enkelt gang ved OL i London 2012, hvor det også kun blev til en enkelt sejr.

Det er 12 år siden Danmark har haft håndboldkvinder med til OL og endnu længere siden der har været succes på den front, men nu er de danske håndboldkvinder igen med blandt de 12 bedste hold i verden, der inden længe skal kæmpe om det mest prestigefyldte trofæ der findes.

Den danske stjerne, Anne Mette Hansen, er ikke i tvivl om, at de danske håndboldkvinders comeback til OL er noget helt særligt:

“Vi er ekstatiske over at være her og forberede os til de Olympiske Lege. Det har været længe undervejs, Danmark har ventet længe på at komme tilbage, men nu er vi her endelig og selvfølgelig er ambitionerne høje. Jeg ved, det bliver svært, men alle er på samme side og gør deres bedste for at gøre det til en konkurrence, der vil blive husket,” fortæller Hansen til IHF. 

Hun er dog også fuldt ud bevidst om, at comebacket er én ting, men det er ingen garanti for succes: 

"Der er fantastiske hold og vi skal spille hver anden dag på forskellige tidspunkter, endda om morgenen, så jeg tror, det vil kræve lidt tilpasning. Vi er alle motiverede, og vi gør alle vores bedste, fordi dette måske er en enestående chance, og derfor skal vi udnytte den,” fortsætter hun.

29-årige Anne Mette Hansen er blandt de mest erfarne spillere på holdet og har både været med til at vinde medaljer for Danmark, men hun også har spillet tophåndbold i gigantiske Györ i seks år, inden hun skiftede til Metz sidste år. Györ har hun desuden vundet Champions League med to gange. 

Med 161 landskampe og 465 scoringer for Danmark, er hun den der har scoret flest mål for landsholdet, i den trup der skal repræsentere Danmark i Paris. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER