LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nico Gam

Anton Bramming tager et år mere i SAH

SAH forlænger med Anton Bramming til 2025

  SAH forlænger med venstrefløjen Anton Bramming, som kom til klubben i sommeren 2022. Klubben kan nu se frem til at have ham på holdet frem til sommeren 2025. 

Sportschef Peter Bredal glæder sig over forlængelsen: 

– Han har været igennem en imponerende udvikling og har tilkæmpet sig en afgørende plads på holdet. Hans særlige styrke er hans speed i kontrafasen, hvor han skaffer os nogle lette mål. Vi er derfor glade for, at Bramming har lyst til at blive et år mere og vi håber, at han fortsætter sin imponerende udvikling.

Den hurtige fløj udtrykker ligeledes sin begejstring over at kunne fortsætte med at have sin daglige gang i klubben:

– Det bliver mit tredje år i SAH og det er bare fedt at blive en endnu større del af klubben. Der er styr på tingene, et godt træningsmiljø og jeg føler, at jeg udvikler mig, når jeg går til træning.

– Jeg er også glad for at kunne fortsætte med at have min daglige gang i Aarhus og det aarhusianske miljø. En af grundene til at blive er også, at SAH er god til at skabe nogle gode rammer for at kunne studere ved siden af håndbolden.

– Og så er det selvfølgelig også fedt at kunne blive ved med at spille foran vores gode fans. 

Pressemeddelelse fra SAH.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder