Ærgerlig nyhed fra Bjerringbro-lejren
Håndboldkvinderne fra Bjerringbro FH må se bort fra bagspiller resten af sæsonen.
I sommerferien blev Caroline Højer opereret i skulderen og fik dengang at vide, at hun var ukampdygtig i 6 måneder.
Nu har det vist sig, at den 23-årige bagspillers skade er værre end først antaget.
”I hendes genoptræningsforløb har der ikke været de fremskridt, som der har været håbet og derfor kommer Caroline ikke i kamp i den her sæson”, skriver klubben på deres hjemmeside.
Bjerringbro FH indtager efter de første 12. spillerunder 13. pladsen i tabellen og holdets næste chance for point er på fredag, hvor de på udebane støder sammen med Sønderjyske Kvindehåndbold.