LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

København Håndbold styrker truppen med velkendt ansigt

Stregspilleren vender tilbage til København Håndbold på en 2-årig aftale.

Det er med stor glæde, at vi kan byde Annika Meyer velkommen tilbage til København Håndbold på en 2-årig aftale!

Annika er en fremragende stregspiller – det viste hun senest i den afgørende kamp mod os for Horsens, hvor hun nettede 5 mål. Men hun er også meget mere end det: En stærk ambassadør for sporten og vores klub, en rollemodel for yngre spillere og en vigtig stemme i omklædningsrummet.

Louise Svalastog, direktør udtaler i en pressemeddelse:

”Vi har et meget ungt og spændende hold – med store talenter som bl.a. Agnes på stregpositionen – og jeg glæder mig virkelig over at kunne supplere det med en rutineret og klog spiller som Annika. Hun vil få stor betydning både på og uden for banen. Jeg er meget glad for, at det lykkedes at hente hende hjem igen.”

Annika Meyer udtaler:

“Jeg er virkelig glad for at vende hjem til København Håndbold. Klubben betyder meget for mig, og jeg glæder mig til igen at trække den sorte trøje over hovedet. Jeg ser frem til at blive en del af det spændende hold, der er i gang med at bygge noget stærkt op. Det motiverer mig at kunne bidrage med min erfaring og give videre til de unge spillere, både på og uden for banen.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder