Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Axnér med stor respekt før CL-brag: Enorm kapacitet

Team Esbjerg-cheftræner Tomas Axnér forventer en svær opgave i søndagens topopgør ude mod Ferencváros, hvor førstepladsen i Champions League-gruppen er på spil.

Førstepladsen i Champions Leagues gruppe A er på spil søndag klokken 14.00, når Team Esbjerg gæster den ungarske storklub Ferencváros i Budapest. Begge mandskaber står noteret for 12 point efter syv spillerunder, efter at vestjyderne i sidste weekend brød ungarernes fejlfrie sæsonstart med en hjemmesejr på 29-26.

Selvom statistikken viser, at Team Esbjerg historisk har haft et godt tag på Ferencváros i Ungarn med fire sejre i fem forsøg, venter der ifølge cheftræner Tomas Axnér en særdeles vanskelig opgave på udebane. Over for eurohandball.com peger han på værternes store styrke og understreger, at intet mindre end en toppræstation er påkrævet:

“Vi har troen på, at vi kan præstere godt i denne kamp. FTC har en enorm kapacitet og er et meget stærkt hjemmehold, men vores niveau skal være meget højt, hvis vi skal tage point med hjem.”

Opgøret byder på en duel mellem to næsten identiske offensiver – Esbjerg har scoret 220 mål mod Ferencváros’ 219 – samt to af turneringens største profiler i form af turneringens suveræne topscorer Henny Reistad (59 mål) og hjemmeholdets Petra Simon (42 mål). Samtidig bliver kampen et møde med en stærk danskerkoloni i Ungarn, hvor tre danske landsholdsspillere samt kommende Esbjerg-træner Jesper Jensen står på den modsatte banehalvdel.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder