Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barça-assistent med vild melding: Han bliver bedre end Kiko Costa

Barcelona tror så meget på stortalentet Marcos Fis, at klubbens tidligere Granollers-assistent Antonio García vurderer, at han kan blive bedre end Kiko Costa.

Barcelona har allerede udset sig Marcos Fis som manden, der skal afløse Dika Mem, når den franske stjerne skifter til Füchse Berlin i 2027.

Og forventningerne til det 19-årige stortalent er enorme.

Ifølge Mundo Deportivo var portugisiske Kiko Costa længe et ønskescenarie for den catalanske storklub, men økonomien gjorde en handel vanskelig, og derfor faldt valget på Marcos Fis, der tager endnu en sæson i Granollers, før han rykker til Barcelona.

Antonio García, der i den forgangne sæson var assistenttræner i Granollers, er ikke i tvivl om spanierens potentiale.

“Jeg tror, at Marcos bliver bedre end Kiko Costa”, siger Antonio García til Mundo Deportivo.

Fis var en af sæsonens helt store oplevelser i ASOBAL, hvor han med 164 mål blev ligaens tredje mest scorende spiller. Det skete uden at tage straffekast, hvilket ifølge Mundo Deportivo ville have gjort ham til ligaens mest produktive målscorer målt på spilscoringer.

Også Barcelonas cheftræner Carlos Ortega ser et usædvanligt talent i den unge højreback.

“Marcos er et enormt talent. I sin første sæson i ASOBAL har han gjort noget usædvanligt. Han har også taget på fysisk og forsvarer godt. Han har en stor fremtid. Han kan skyde udefra med et hurtigt og hårdt skud, som er meget svært for målmændene. Jeg tror, at han bliver en fantastisk spiller og kan sætte sit præg på en æra”, siger Carlos Ortega.

Mens Marcos Fis først støder til Barcelona i 2027, ankommer hans lillebror Julio Fis allerede denne sommer til La Masia. Dermed satser den spanske storklub stort på brødrene, der begge er sønner af den tidligere Ciudad Real-profil Julio Fis.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder