Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

FC Barcelona i 'dødens CL-pulje' - kan de gå hele vejen?

FC Barcelona har vundet Champions League-trofæet tre gange på de seneste fire sæsoner og det er klart målet at løfte trofæet endnu engang. Der er dog ét stort problem; den hårdeste CL-pulje i mands minde.

De forsvarende Champions League-mestre fra FC Barcelona tager i aften hul på denne sæsons Champions League, når de gæster Kolstad Håndball i Norge. 

Og målet er klart; de vil med til Final 4 i Köln i juni 2025, hvilket størstedelen af håndboldverdenen nok også forventer, men i følge cheftræner, Carlos Ortega, bliver det en lang og hård kamp at nå dertil:

"Vi står over for en meget lang vej, som vi skal tage kamp for kamp, og vi er havnet i den sværeste gruppe, siden jeg blev træner for Barcelona. Sandsynligvis kan et kendt hold risikere ikke at nå til knockout-runderne. Champions League er som en maraton. Du kan starte rigtig godt og ende sidst, eller omvendt. Vi skal tage det skridt for skridt, selvom Barcelona altid har pligt til at konkurrere og forsøge at nå finalen," fortæller den spanske træner til L'esportiu.

Aalborg Håndbold er også havnet i den historisk svære Champions League-pulje, der udover FC Barcelona og Kolstad Håndball også omfatter SC Magdeburg, Kielce, Pick Szeged, Nantes og Zagreb.

FC Barcelona har stort set den samme trup som i den forgangne sæson, med undtagelse af én tilføjelse af Juan Palomino for at afløse Haniel Langaro. Det er en stor fordel, fordi holdet hurtigere har fundet tilbage i rytmen efter sommerferien. Truppen har dog et par skader, hvor især Hampus Wannes fravær, som følge af skulderproblemer, kan blive et problem for FC Barcelona.

Aftenens kamp mellem Kolstad Håndball og FC Barcelona fløjtes i gang kl. 18:45.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER