Benedikt Óskarsson er igen begyndt at kaste med en håndbold, efter at en voldsom golfulykke i sommer satte hans professionelle karriere i fare.
TTH Holstebros nye islandske playmaker blev i slutningen af juni ramt direkte i venstre side af hovedet af en vildfaren golfbold fra blot 20 meters afstand under en golfrunde på Island.
Slaget medførte både en hjerneblødning og en flænge i kraniet. Samtidig blev nervebaner ramt, og Óskarsson mistede omgående førligheden i sin kastehånd.
På hospitalet kunne han ikke strække fingrene på højre hånd ud, og usikkerheden om, hvorvidt hånden ville komme til at fungere normalt igen, fik islændingen til at frygte for håndboldkarrieren, fortæller han til Dagbladet Holstebro-Struer:
“Først tænkte jeg, hvorfor det lige præcis skulle ramme mig. Det var så uheldigt, som det overhovedet kunne være. Og det var en helt anden følelse end ved en brækket hånd eller forstuvet ankel. Dér kan lægerne sige, hvornår man er klar igen. Her kunne de ikke love, at det blev normalt igen. Jeg var bange for ikke at kunne spille håndbold igen. Jeg tænkte meget, og der var mange dårlige følelser i de dage.”
Efter to måneders pause på Island er Óskarsson nu kommet til Holstebro.
Ringe- og lillefingeren er fortsat tæt på følelsesløse, men meldingerne fra specialisterne er positive. TTH-spilleren træner med i styrkerummet og er igen begyndt at kaste med bolden med håb om at kunne vende tilbage inden for de kommende måneder.
TTH-profilens lange kamp: Nu er der endelig nyt
Thomas Damgaard har været ude siden marts efter en skulderoperation, men genoptræningen bevæger sig fremad, og TTH-profilen nærmer sig gradvist holdet igen.
TTH-spiller ude på ubestemt tid
Frederik Arnoldsen skulle efter planen have været tilbage efter sin knæoperation, men TTH-stregspilleren kan fortsat ikke sætte en dato på sit comeback.
Enden på 1,5 års mareridt: Svensk landsholdsspiller i tårevædet GOG-debut
Efter halvandet år uden håndbold og to operationer i akillessenen fik Lucas Pellas endelig sit følelsesladede comeback – netop i kampen mod TTH Holstebro.





























