Brasilien er storfavoritter ved de Panamerikanske Mesterskaber
De Panamerikanske Mesterskaber indledes her til aften og her er der en OL-billet på højkant til turneringens vinder.
Dameturneringen starter i aften og otte hold deltager i turneringen, som løber fra den 24. til den 30. juli.
Det brasilianske landshold er som altid storfavoritter til at vinde mesterskabet, og spørgsmålet er da også, om der overhovedet er nogle, som kan true de blå- og guletrøjede piger.
Se grupperne herunder:
Gruppe A
Brasilien
Puerto Rico
Cuba
Canada
Gruppe B
Argentina
USA
Den Dominikanske Republik
Peru
Vinderen indløser som bekendt en plads ved OL i Tokyo i 2020, men der er også håb for de mandskaber som sikrer sig sølv- og bronzemedaljerne. Andenpladsen sikrer nemlig en plads i kvalifikationsspillet til foråret, mens tredjepladsen måske kan få en plads i kvalifikationen, men det afhænger af resultaterne ved VM i Japan senere på året.