Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Breaking: Maria Fisker er ikke færdig som håndboldspiller – skriver ny kontrakt

Maria Fisker Stokholm fortsætter karrieren efter afskeden med Viborg HK. Den danske profil har skrevet under med færøske EB, hvor hun både skal spille og indgå i klubbens trænerteam.

Maria Fisker Stokholm er klar til et nyt kapitel i karrieren.

Den tidligere danske landsholdsspiller fortsætter håndboldlivet på Færøerne, hvor hun har skrevet en toårig aftale med EB.

Klubben offentliggjorde onsdag tilgangen af den 35-årige venstrefløj, der netop har afsluttet sin tid i Viborg HK med en bronzemedalje ved European League Final4.

Maria Fisker kommer til klubben med massiv erfaring efter en lang karriere på topniveau. Hun har blandt andet spillet for Viborg HK, Randers HK og CSM Bucuresti, mens hun også nåede 100 landskampe for Danmark og var med til at vinde VM-bronze i 2013.

Derudover har hun vundet både nationale mesterskaber, pokaltitler og europæiske trofæer som EHF Cup, Cup Winners’ Cup og Champions League.

I EB skal Maria Fisker ikke kun spille håndbold. Hun bliver også en del af klubbens trænerteam.

Klubben fortæller samtidig, at både hendes mand Jeppe og parrets tre sønner flytter med til Færøerne denne sommer.

– Jeg glæder mig til at blive en del af klubben og trænerteamet. Jeg er sikker på, at EB er det rette sted for mig og vores familie, siger Maria Fisker i forbindelse med offentliggørelsen.

EB beskriver tilgangen som en af de største profiler, der nogensinde er kommet til færøsk håndbold.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder