LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Caroline Müller har fået ophævet sin kontrakt

Pressemeddelelse:

Nye udfordringer venter for Caroline Müller

Caroline Müller har fået ophævet sin aftale med Ringkøbing Håndbold

Caroline Müller var en nøglespiller, da Ringkøbing Håndbold i sidste sæson

spillede sig frem som førstereserve til ligaen, som senere udløste en ligaplads. I denne sæson har hun taget udfordringen flot op i ligaen, men det gode samarbejde mellem Ringkøbing Håndbold og den 20-årige tyske playmaker stopper efter denne sæson.

- Jeg har haft to rigtig gode år i Ringkøbing, og jeg er meget taknemmelig for, at klubben troede på mig, og  gav mig chancen for at tage skridtet fra ungdomsspiller til seniorspiller. Jeg har været igennem en god udvikling i klubben og har lært utrolig meget. Men jeg kan mærke, at jeg har be-hov for at prøve noget nyt. Det er ikke fordi, jeg er utilfreds med noget, for klubben har været rigtig god for mig, men det handler primært om nye udfordringer, siger Caroline Müller.

Hun ved endnu ikke, hvor de nye udfordringer skal være. Om det skal være i en anden dansk klub eller måske et lille udlandseventyr vil hun lade sin agent arbejde med. I første omgang handler det nemlig om Ringkøbing Håndbold

- Vi har en meget stor opgave i Ringkøbing Håndbold, for vi skal sørge for, at der også er et liga-hold næste sæson.  Det vil jeg gøre mit allerbedste for at lykkes med, siger Caroline Müller.

Sportsdirektør Jan-Ole Kristensen ærgrer sig over, at Caroline Müller vil være fortid i klubben efter denne sæson, men respekterer også hendes beslutning.

- Caroline er en utrolig talentfuld og dedikeret spiller, som vi har været meget glade for at have i Ringkøbing Håndbold. Jeg er meget spændt på at følge hendes videre karriere, for hun har poten-tialet til at komme rigtig langt, og jeg er rigtig glad for, at Ringkøbing Håndbold har været med til at udvikle hende og gøre hende klar til nye udfordringer, siger Jan-Ole Kristensen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder