LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ekspert frygtede det værste for landsholdet, men kan ånde lettet op

Sofie Bardrum sidder over for at give hende aflastning, samt at føre Nanna Hinnerfeldt bedre ind i relationerne i truppen mod en på papiret svagere modstander.

Danmark må undvære stregspiller, Sofie Bardrum, i aftenens første mellemrundeopgør ved VM mod Senegal - Helle Thomsen har valgt, at hun skal sidde over. Bardrum har været landstræneren førstevalg i denne turnering. 

Beslutningen overrasker TV 2 Sports håndboldekspert Sofie Bæk, der hæfter sig ved Bardrums stærke præstationer gennem turneringen.

“Det er overraskende, at Bardrum sidder over. Hun har været det klare førstevalg på stregen under denne turnering. Det må være et udtryk for, at hun bøvler med noget, og det er skidt nyt for Danmark, som allerede er ramt utrolig meget på den position,” siger Bæk.

Til kampen mod Senegal har Danmark således kun én regulær stregspiller til rådighed, Nanna Hinnerfeldt, mens Anne Mette Hansen tidligere har indgået i offensiven som alternativ streg.

Ifølge DanskHåndbold er der dog ingen grund til bekymring. Forbundet oplyser til TV 2 Sport, at Bardrum hverken er skadet eller syg, og at kampen simpelthen ses som en oplagt mulighed for at give hende en pause, samtidig med at Hinnerfeldt får værdifuld spilletid.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder