CSM Bucuresti profil skifter til rivalklub
Den polske landsholdsspiller Monika Kobylinska skifter efter den indeværende sæson til den rumænske klub CS Gloria Bistrita-Nasaud efter to sæsoner i storklubben CSM Bucuresti
Monika Kobylinska kom til CSM Bucuresti tilbage i 2023 efter fire år i den franske topklub Brest Bretagne, men forlader nu den rumænske storklub, og skifter fra sommer af til Gloria Bistrita.
Gloria Bistrita ligger i øjeblikket på en tredjeplads i den rumænske liga, og har bl.a. den hollandske landsholdsspiller Larissa Nusser og den brasilianske landsholdsmålvogter Renata Arruda på holdkortet.
Den polske højreback er derudover en fast del af det polske landshold, hvor hun siden sin debut i 2015, er blevet noteret for 110 landskampe og 387 scoringer.