Dagens spiller Mette Tranborg: "Jeg var målmand de første par år"
Her i sommerpausen har Europamester valgt at stille skarpt på mange af de profiler, som findes i den danske liga. dagens spiller er landsholdsprofilen Mette Tranborg, som i næste sæson tørner ud for Odense Håndbold.
Fakta om Mette Tranborg:
Position: Højre back
Fødselsdag: 01.01.1996
Højde: 192 cm
Klubber: SK Århus, Odense Håndbold
Mette Tranborg var kun 16 år, da hun fik startede som seniorspiller. Her var hun også udtaget til håndboldslandsholdene, og det var her det gik op for Mette Tranborg, at hun kunne blive til noget indenfor håndboldsporten. Hun har tidligere udtalt til Tjek-Magazine:
"Som 16-årig spillede jeg med på U18-holdet og kunne godt se, at jeg kunne følge med både fysisk og psykisk. Så fik jeg pludselig dispensationen til at spille i ligaen og begyndte oveni at blive udtaget til ungdomslandsholdene. Der gik det virkelig op for mig, at jeg kunne drive min håndbold til noget stort."
De første par år med håndbolden havde hun bare spillet hyggebold, og hun havde endda været målmand. Hun udtaler til samme magasin:
"Jeg var faktisk målmand i de første par år, indtil min træner sendte mig ud i marken, fordi jeg var venstrehåndet. Først på højre fløj og senere på højre back. Som 14-årig fik jeg at vide af min træner, at jeg nok skulle blive til noget. Det var jeg slet ikke opmærksom på selv, jeg spillede jo bare."
Som Mette Tranborg selv har pointeret, kan hun følge med både fysisk og psykisk. Hun rager højt i vejret, og hendes far har tidligere udtalt at hun på et tidpunkt ikke ville måles mere. Han har udtalt til tv2sporten:
"I 2012 er hun 192 cm. Her stoppede hun med at vokse. Eller i hvert fald er hun stoppet med at ville måle, hvor meget hun er vokset."
[caption id="attachment_17681" align="alignnone" width="300"]
