Det danske M21-landshold samles fra 2. til 7. november til en træningsuge, der afsluttes med to hjemmekampe mod Frankrig.
Det bliver samtidig første gang, at denne danske årgang spiller landskampe på hjemmebane.
Torsdag den 5. november mødes Danmark og Frankrig i Middelfart Sparekasse Hallerne, inden de to hold tørner sammen igen lørdag den 7. november i Koldinghallerne. Den sidste kamp vises direkte på TV 2 Sport.
Landstræner Dennis Bo Jensen vil blandt andet bruge samlingen til at hjælpe spillerne videre i overgangen til seniorhåndbold.
“Denne samling skal bruges på sammen med spillerne til at arbejde med deres individuelle kompetencer ind i den seniorverden, som de fleste af dem er trådt ind i. Så på den måde vil vi forsøge at give dem endnu flere redskaber til at arbejde med deres individuelle udvikling og fortsat lægge lag på deres spil,” siger Dennis Bo Jensen og fortsætter:
GOG leverer hele fem spillere til truppen, mens blandt andre Bjerringbro-Silkeborg, KIF Kolding, Nordsjælland Håndbold, Skanderborg-AGF og TM Tønder også er repræsenteret med flere spillere.
Blandt navnene i truppen er Simon Sejer Kristensen, Frederik Møller og Hjalte Langmack, som allerede har væsentlige roller på klubniveau.
M21-truppen:
Carl Marius Poulsen, Team Sydhavsøerne
Emil Bak, GOG Håndbold
Emil Darling Sørensen, GOG Håndbold
Emil Reinholdt Hansen, TTH Holstebro
Frederik Møller, GOG Håndbold
Frederik Nygård Jespersen, GOG Håndbold
Gustav Bundgaard Petersen, Bjerringbro-Silkeborg
Henrik Theter Jensen, Nordsjælland Håndbold
Hjalte Langmack, KIF Kolding
Hjalte Schmøkel Sinding, Bjerringbro-Silkeborg
Jacob Dam Dalager, Grindsted G&IF
Jeppe Poulsen, Skanderborg-AGF
Kasper Willemann Kjærgaard, Bjerringbro-Silkeborg
Mads Larsson, KIF Kolding
Mads Skovgaard Nickelsen, Nordsjælland Håndbold
Oliver Briese, TM Tønder
Oscar Hansen, Skanderborg-AGF
Oskar Møller Jakobsen, GOG Håndbold
Simon Sejer Kristensen, Skjern Håndbold
Villads Gram Aggersbjerg, TM Tønder
Danmark møder Frankrig torsdag den 5. november klokken 18.00 i Middelfart og igen lørdag den 7. november klokken 14.00 i Kolding.
Manuel Zehnder topper Rundens Hold efter ny GOG-opvisning
M21-udtagne Hjalte Langmack scorede ni mål og leverede fem assists for KIF Kolding, hvilket sikrede ham en plads på Rundens Hold.
Bjerringbro-Silkeborg binder Hjalte Sinding frem til 2030
Den 20-årige M21-spiller Hjalte Sinding har fået en lang aftale med Bjerringbro-Silkeborg efter markant udvikling på både det defensive og offensive område.
GOG-målmand scorede to gange – Zehnder ramte 12 gange mod Skive
Frederik Møller markerede sig før M21-samlingen med seks redninger, 46,2 procent og hele to scoringer fra målmandspositionen i GOG’s storsejr.





























