Dansk højre back forlænger med Elverum
Den danske højre back Nikolaj Mehl fortsætter opholdet i norsk håndbold.
Nikolaj Mehl har ikke tænkt sig at vende hjem til Danmark lige forløbig. Han har nemlig underskrevet en ny et-årig aftale med Elverum Håndbold.
Det er to sæsoner siden at Nikolaj Mehl kom til Elverum, da han skiftede fra Drammen HK. Nikolaj Mehl har tidligere spillet i HC Fyn.
Foruden danskeren har Jørgen Jansrud og Didrik Linderud også forlænget med klubben, mens Josef Pujol er ny mand i den norske klub.