Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mona Larsen

Kæmpe publikums darling siger farvel til landsholdet!

I hendes 152 landskampe, har hun reddet mange bolde for det hollandske landshold. Efter 12 år for TeamNL håndbolddamer, har hun valgt at stoppe sin landsholdskarriere.

Tess Lieder, før Wester, fik debut d. 2. oktober 2012 mod Rumænien. Hun ser tilbage på en god tid med landsholdet og vil gerne takke alle, som har støttet hende de seneste år, ”Jeg har været meget stolt af at være en del af det hollandske håndboldhold i de sidste tol år. Det var altid med en masse passion og kærlighed til sporten, holdet og fansene,” fortæller hun til handbal.nl. 

Fra 2018-2021 optrådte Tess Lieder for Odense Håndbold, hvor hun dannede makkerpar med Althea Reinhardt. Tess er tilbage i Tyskland, hvor hendes karriere rigtig tog fat. Her optræder hun til dagligt for BVB Dortmund, hvor hun også har hendes gamle landstræner, Henk Groener. Hun er kommet tilbage efter en babypause, og spilletiden i den tyske klub, har været begrænset, hvor den stærke tyske målmand, Sarah Wachter, tager det meste af spilletiden. På landsholdet er der også sket en forandring. Ved VM i december var Tess Lieder ikke mere det klare nummer 1. Her måtte hun også tage til takke med en plads på bænken og endda også på tilskuerpladserne. ”Efter VM i december brænder bålet ikke længere, som det altid har gjort. Med alt i betragtning har jeg taget den svære beslutning, endelig at lukke dette kapitel ved at afslutte min landsholdskarriere.”

Teknisk direktør Jeroen Bijl om afslutningen på Lieders landsholdskarriere: ”Vi respekterer Tess' beslutning og har stor påskønnelse for hendes karriere og den store betydning, hun har haft for håndbolden i Holland. Hun var en af ​​drivkræfterne bag de hollandske håndboldkvinders sportssucceser, der kulminerede med guld ved VM 2019 i Japan. En fantastisk topatlet, der forhåbentlig forbliver involveret i hollandsk håndbold.”

Tess Lieders landsholds bedrifter:

  • VM-guld i 2019
  • EM-bronze 2018
  • VM-bronze 2017
  • EM-sølv 2016
  • VM-sølv 2015
  • Deltagelse ved OL to gange
     

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER