I går aftes spillede Danmark mod Schweiz ved EM, og mens de var ved at forberede sig til den kamp, spillede Færøerne samtidig mod Kroatien.
Det danske hold kunne følge lidt med i kampen ude på banen, mens de gjorde klar, og her kunne de se Færøerne tage et overraskende point mod Kroatien, da kampen endte 17-17.
Under kampen var der massiv opbakning til Færøerne fra fans, familie og venner, og efter kampen kunne jublen bryde løs. Det var noget, der rørte den danske keeper Althea Reinhardt.
Netop Færøerne er også Danmarks sidste modstander i gruppen, og den kamp bliver spillet tirsdag aften.





























