LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Mona Larsen

Dansk profil gravid - kom ikke i kamp for ny klub!

Som 30-årig fik hun debut på landsholdet, hvor hun fik tre kampe. Nu er både landshold og klubhåndbold sat på pause, da Mathilde Neesgaard er i lykkelige omstændigheder.

Som håndboldspiller er det ikke altid nemt, at holde en graviditet hemmelig. Neesgaard og klubben opdigtede en baglårsskade

“Det var vigtigt for mig, at de fik det fra mig, selvom de fuldt og fast troede, at jeg selvfølgelig var baglårsskadet, når jeg sagde, at jeg var det. Det er svært at gå og lyve og vide, at folk snakker om, at jeg helt sikkert lyver, og at det helt sikkert handler om graviditet,” siger Neesgaard til sport.tv2.dk.

Den 31-årige bagspiller, skiftede i sommers til Horsens håndbold, men kommer altså ikke i aktion i denne sæson. Danmark er en stor håndboldfamilie, og snakken begyndte derfor også hurtigt at gå.

“Der er en masse følelser og sårbarhed forbundet med en graviditet. Det er et lille liv, det er ikke bare en muskelskade eller baglårsfiber. Det er et lille liv, som skal vokse, blive stærkt og klare den til en 12-ugersscanning. Der er mange følelser forbundet med det, og det skal man have respekt for, når man omtaler graviditeter,” siger Mathilde Neesgaard.

Det var i en pressemeddelelse fra Horsens HH Elite, at den glædelige nyhed blev præsenteret. Sportsdirektør Simon Lindhardt udtaler i pressemeddelelsen: ”Da vi hentede Mathilde Neesgaard til HH Elite, var det både for at få hendes sportslige og menneskelige kompetencer tilknyttet klubben. Nees er en rigtig dygtig håndboldspiller, men også en lederskikkelse og virkelig vigtig spiller udenfor banen. Vi har heldigvis Nees I HH Elite på en treårig kontrakt.”

Han fortsætter: “jeg ønsker Mathilde stort tillykke med graviditeten, og det at hun nu skal være mor. Det er noget af det største man kan opleve i livet”.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder