Dansk profil lægger låg på jublen: - Vi skal ikke køre det alt for højt op
De danske håndboldkvinder er i OL-semifinalen - det er efterhånden længe siden, man har kunnet sige den sætning højt.
STADE PIERRE MAUROY (LILLE, EUROPAMESTER.DK): Helt præcist er det faktisk 20 år siden, at det senest er sket. Og dengang kunne Karin Mortensen, Henriette Mikkelsen, Rikke Hørlykke og alle de andre danske verdensstjerner sidst på OL-måneden lade sig hylde som vindere for tredje OL i træk.
Selvom semifinalepladsen naturligvis er noget af det største, hvis ikke det største, for rigtig mange af de danske landsholdsspillere, så prøver Louise Burgaard at tage det for, hvad det i virkeligheden er: En vundet håndboldkamp, og så er det videre til næste opgave.
Danmark har ikke vundet noget endnu, og det er den sult, som skal findes frem nu:
- Det vigtigste for mig er at holde det nede og ikke sætte det for højt op på en piedestal. Håndbold er håndbold. Det skal også have et snert af et legende element, selvom det er dødsens alvor, siger Louise Burgaard til Europamester.dk og resten af den danske presse:
- Jo, det er megastort, men for mit eget vedkommende, så er det vigtigt at trække vejret og ikke køre det alt for højt op.
- Hvorfor?
- Fordi nu snakkede vi efter Norge-kampen om, at følelserne løb af sted med mig. Jeg har sat OL på en piedestal, som det største i min karriere. Man vil gerne toppe og gøre sit bedste, men tingene bliver ikke altid, som man forventer. Nu har jeg også bøvlet med akillessenen, og selvom det ikke altid bliver, som man forventer, så kan det stadig blive rigtig godt.
- Det vigtigste er, at jeg beholder begge ben på jorden og tænker en kamp er an kamp. Banen er 20 x 40 meter, selvom der sidder 22.000 tilskuere.
De seneste dage har været heftige og voldsomme for Louise Burgaard, der først blev skrevet ud af den danske kamptrup og måtte sidde helt over i kampen mod Sydkorea.
Så blev hun skrevet ind, spillede og vandt 29-25-kampen over Holland:
- Den første dag var hård, men efter det har jeg været rigtig god til at fokusere på, hvad jeg kan bidrage med. Det kan godt være, at det ikke blev det optimale, som man havde forventet, men der er sgu altid et eller andet. Resten af min krop har det godt. Mit hoved har det godt. Jeg er på det bedste hold, jeg kunne forestille mig.
- Jeg skal fokusere på de gode ting og stoppe med at granske, hvad man kunne gøre anderledes og det ene og det andet. Nu skal vi lige puste ud og nyde, at vi er kommet hertil, men så tror jeg, at vi er ret hurtigt videre, slutter Louise Burgaard.