Danske stjerner bakkes op: Hjælpeløst og håbløst
En ny EHF-turnering vækker stærke følelser i håndboldmiljøet, og det gælder også i Norge.
Det Europæiske Håndboldforbund har lanceret en ny turnering, European Handball Games, hvor otte herre- og kvindelandshold skal spille om en OL-billet.
Flere topspillere, herunder danske landsholdsspillere, har allerede udtrykt deres utilfredshed med det nye format.
EHF’s idé møder også hård kritik fra tidligere landsholdsspiller og TV 2-ekspert Bent Svele.
”At EHF ønsker at indføre dette for spillere, som allerede er mere end belastet, synes jeg er helt hjælpeløst, håbløst, og jeg forstår ingenting af det,” siger Svele.
Han mener, at spillerne i forvejen har for mange kampe, og at det nye koncept burde blive i skuffen.
Det vides dog endnu ikke, om den nye turnering erstatter allerede eksisterende kampe i kalenderen.