LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Niklas Clausen

Danske stjerner kæmper for EM-chance: Det går ikke

Danmark kan blive nødt til at sortere store navne fra i EM-truppen, vurderer Lærke Møller.

Louise Burgaard, Mette Tranborg og Line Haugsted. Det er tre af de helt store navne på det danske kvindelandshold, men det er også tre spillere, der med garanti er ekstra nervøse på tirsdag.

Her bliver EM-truppen nemlig udtaget frem mod slutrunden i december, og de tre er blandt de mange spillere, der har kæmpet med skader og fysikken i denne sæson. Det bliver derfor mere end spændende at følge, hvem Jesper Jensen tager med.

TV2's håndboldekspert Lærke Møller føler sig overbevist om, at vi kommer til at se nogle markante fravalg i truppen - simpelthen fordi der er for mange, der er skadede:

"Man kan ikke have fire-fem spillere med, der er på skånekost, så Jesper Jensen og Lars Jørgensen skal finde ud af, hvor giver det mening, og hvem det er, der skal lidt på skånekost," siger Lærke Møller til TV2 Sport.

Lærke Møller vurderer særligt, at Louise Burgaard kan risikere ikke at komme med. Hun har nemlig ikke spillet en landskamp siden OL-bronzekampen i sommer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder