LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

To danskere blandt de bedste i Final4

I den kommende weekend spilles Final4 i Köln. Det eftertragtede Champions League-trofæ kan ende i Kiel, Magdeburg, Barcelona eller Aalborg og hvis man ser på de målmænd der er tilbage i kampen, så er det to danskere, der har de bedste statistikker.

Hvis man ser på Champions League-statistikkerne, så mangler både den målmand med flest redninger og den målmand med den højeste redningsprocent i slutspillet. I følge EHF's officielle statistik er Tobias Thulin (GOG) den målmand, der indtil nu har haft flest redninger i turneringen og Andreas Wolff (Kielce) har den højeste redningsprocent. Ingen af dem er med i Final4. 

Det er til gengæld de to danske landsholdsmålmænd; Niklas Landin og Emil Nielsen. Af de målmænd der er tilbage i Final4, er Niklas Landin den målmand med flest redninger og Emil Nielsen har den bedste redningsprocent. Om de to skal mødes i en direkte duel søndag i enten Champions League-finalen eller -bronzekampen, vil tiden vise. 

De andre målmænd, der er med i Final4 er Samir Bellachene, Gonzalo Perez de Vargas, Tomas Mrkva, Sergey Hernandez og Fabian Norsten. Nikola Portner er suspenderet i øjeblikket.

På listen herunder ses de officielle statistikker fra EHF:

  1. Tobias Thulin, GOG (176 redninger, 30,72 %)
  2. Matej Mandic, RK Zagreb (157 redninger, 31,59 %)
  3. Torbjørn Bergerud, Kolstad (143 redninger, 30,75 %)
  4. Niklas Landin, Aalborg (141 redninger, 31,33 %)
  5. Emil Nielsen, FC Barcelona (136 redninger, 33,50 %)
  6. Andreas Wolff, Industria Kielce (121 redninger, 34,18 %)
  7. Rodrigo Corrales, Telekom Veszprém (119 redninger, 27,61 %)
  8. Roland Mikler, Pick Szeged (115 redninger, 29,11 %)
  9. Rok Zaponšek, RK Celje (115 redninger, 24,36 %)
  10. Samir Bellahcene, THW Kiel (101 redninger, 31,56 %)
  11. Sergey Hernandez, SC Magdeburg (98 redninger, 29,52 %)
  12. Nikola Portner, SC Magdeburg (86 redninger, 31,27 %)
  13. Gonzalo Perez de Vargas, FC Barcelona (82 redninger, 30,26 %)
  14. Tomas Mrkva, THW Kiel (76 redninger, 27,34 %)
  15. Fabian Norsten, Aalborg (47 redninger, 27,81 %)
     

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder