LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Datteren får pas: Nora Mørk klar til VM

Nora Mørk havde et afgørende krav hvis hun skulle deltage i den kommende VM-slutrunde sammen med det norske landshold. Nu er sagen faldet på plads.

Stjernespilleren Nora Mørk ville kun deltage til VM-slutrunden, der foregår i Holland og Tyskland over 3 uger, hvis hendes nyfødte datter havde mulighed for at få et pas og kunne komme med hende til slutrunden. Nora Mørk kunne nemlig ikke undvære at være sammen sin datter i de uger, slutrunden varer. Den norske landstræner, Ole Gustav Gjekstad, sendte derved en anmodning til myndighederne i Norge om en løsning på problemet, hvilket de så har gjort.

Team Esbjerg-profilen er glad for at det er faldet på plads, som kan give hende noget ekstra energi.

“Der er mange, der har bidraget og forsøgt at hjælpe til. Det gik til sidst, så det er dejligt. Det var jo nok heller ikke det, det stod og faldt på, i forhold til om jeg blev udtaget. Nu er jeg i hvert fald inde – og nu skal vi på tur. Så det bliver spændende. Det bliver spændende. Jeg tror, det bliver godt. Det er jo ikke så hårdt et program, der venter første uge. Så det skal nok være dejligt at have hende med og give noget god energi. Måske går tiden også lidt hurtigere. Hun bliver heller ikke hele slutrunden og tager hjem på et tidspunkt” siger Nora Mørk til TV2 Sport. 

Nora Mørk fortæller videre at hun nok ikke vil være 100% klar under slutrunden, grundet fødslen, men at hun heller ikke vil læne sig helt tilbage, da hun gerne vil i spil under slutrunden med det norske kvindelandshold. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder