Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Det danske guldhold snupper flot OL-pris foran amerikanske NBA-stjerner

Historisk hæder for Herrelandsholdet, der slår OL-konkurrenter og vinder prestigefuld pris i Portugal.

Det danske herrelandshold har netop vundet prisen for ‘Bedste mandlige hold ved OL i Paris 2024’. 

Det er første gang nogensinde, at et dansk hold modtager denne titel, som uddeles af ANOC (en sammenslutning af alle 206 nationale olympiske komitéer) og er en konkurrence mellem samtlige andre deltagende herrehold ved de Olympiske Lege. 

Prisen blev uddelt ved ANOC Awards i Portugal, hvor det danske hold blev hædret for deres flotte præstation - blandt andet ved at gå ubesejret gennem turneringen.

Om den flotte anerkendelse udtaler landstræner Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelse fra DIF:

“Jeg er stolt over, at vores præstation til OL er blevet anerkendt så bredt også uden for håndboldverdenen. Som hold fokuserer vi ud over håndboldspillet også på at have et godt kammeratskab og spille med en glæde og udstråling af, at vi har det sjovt sammen.” 

“Det er jeg glad for, at andre også har bemærket og gør prisen som det bedste mandlige hold ved OL til noget helt særligt”

Hans Lindberg repræsenterede det danske herrelandshold ved prisuddelingen og modtog hæderen på scenen i Portugal.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER