Dragenberg: Jeg har altid været med på de yderste mandater
Randers HKs talentfulde 19-årige stregspiller Josefine Dragenberg blev udtaget som den 16. og sidste pige til U20-landsholdstruppen, der fra den 3-15 juli er blandt medaljekandidaterne ved U20 VM i Moskva.
DU20 VM-truppen er komplet
Josefine Dragenberg er trods en rigtig fin udvikling de seneste par sæsoner og flere flotte præstationer for Randers HK ydmyg i forhold til sine forventninger til spilletid til VM. Til Randers Amtsavis fortæller den talentfulde streg om forventningerne til VM og om at være med på yderste mandat.
Jeg er med i VM-truppen som den tredje stregspiller, så det er lidt svært at sige, hvor meget jeg kan forvente. Jeg har altid været med på de yderste mandater, når det har handlet om ungdomslandshold. Men det bliver under alle omstændigheder en kæmpestor oplevelse, og det er en fordel for mig, at vi i næste uge skal spille Scandinavian Open, for det giver mig mulighed for at blive spillet ind og lære holdet og de andre bedre at kende.
Josefine Dragenberg er en af mange spillere fra det særdeles talentfulde U20 landshold, som bliver rigtig spændede at følge både til VM, men også i de kommende år, hvor spillerne for alvor skal begynde at etablerer sig i ligaen.
