Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Efter 10 år: Nøglespiller stopper i SAH

Når den nuværende sæson er afsluttet, går de to parter hver til sit.

 10 år. Så mange år kan Kristoffer Laursen pryde sig med at have sat sine fodspor i klubben efter denne sæson. I 2015 kom han til Skanderborg Håndbold, hvorefter han fulgte med Aarhus Håndbolds og Skanderborg Håndbolds fusion i 2021. 

Derfor er det også en sand nøglefigur, SAH tager afsked med efter den nuværende sæson. Herefter vil begge parter søge nye udfordringer og derfor er det en gensidig beslutning at afslutte samarbejdet.

Med sin rutine og mange års erfaring har Kristoffer Laursen haft stor betydning for holdet, og det lægger cheftræner, Nick Rasmussen, som i øvrigt har trænet Kristoffer Laursen i syv sammenhængende år, heller ikke skjul på. I en pressemeddelse udtaler han: 

‘’Som træner har han i den grad været en berigelse – både sportsligt og menneskeligt. Han har en meget intuitiv keeperstil og så er han er en værdibærer; en markant og tydelig personlighed med fokus på sig selv og sine holdkammerater. Jeg ser frem til at få afsluttet sæsonen 24/25 på bedste vis sammen med Stuff. Jeg er slet ikke i tvivl om, han vil gøre alt for, at SAH får så høj en placering som muligt.’’

Kristoffer Laursen er selv meget taknemmelig for sine år i klubben og fortæller, at han har sat pris på alle årene i både Skanderborg Håndbold og SAH. Mange gode minder vil fylde i hans erindring og der er ingen tvivl om, at de sidste ni år vil have en helt særlig plads hos ham. Han uddyber: 

‘’Siden jeg startede i Skanderborg Håndbold har jeg udviklet mig som håndboldspiller og jeg er glad for at kunne have fulgt med mine holdkammerater i alle disse år. Der er ingen tvivl om, at jeg vil komme til at savne alle i og omkring klubben. Tak til alle vores frivillige og fans for at have været med på sidelinjen hele vejen.’’
 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER