Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Efter storsejr: Viborg-boss roser modstander

Viborg HK vandt første European League-kvalifikationskamp mod serbiske ŽRK Naisa Niš med ni mål i BIOCIRC Arena. Direktør Jens Steffensen roser modstanderen forud for søndagens returkamp.

Viborg HK tog fredag aften et stort skridt mod gruppespillet i EHF European League, da klubben i egen hal besejrede serbiske ŽRK Naisa Niš med ni mål efter en pauseføring på 18-12. Selvom kampen formelt var et udeopgør for danskerne, afvikles begge kvalifikationskampe i BIOCIRC Arena efter aftale mellem de to klubber.

På trods af den komfortable udgangsposition inden søndagens returopgør fremhæver Viborg HK’s direktør, Jens Steffensen, kvaliteten hos de serbiske gæster over for klubbens hjemmeside:

“Selv om vi fik en komfortabel sejr, var ŽRK Naisa Niš på mange områder et godt spillende hold. Så herfra ros til det serbiske hold, som vi glæder os til at møde igen søndag eftermiddag.”

Med et forspring på ni mål står Viborg HK med stærke kort på hånden forud for det afgørende returopgør, der fløjtes i gang i BIOCIRC Arena søndag den 15. november klokken 16.00.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder