Tidligere landsholdsfløj drømmer om et plejehjem for håndboldspillere: - Min krop er ødelagt efter 16 år på toppen
I 16 år fra 1994-2010 har Lars Rasmussen udlevet sin allerstørste drøm med at spille håndbold på absolut topplan - men det har absolut ikke været uden omkostninger for den tidligere landsholdsfløj, der har ondt hver morgen, han står op.
EM-guld, flere slutrundemedaljer, optrædener på det danske herrelandshold, uforglemmelige kampe på topplan og minder, der har brændt sig fast på nethinden. Håndboldkarrieren har været fyldt med mindeværdige øjeblikke, som Lars Rasmussen aldrig glemmer.
Læs også: Denne ”anonyme” dansker skuffer ekspert mest efter EM: - Jeg havde forventet meget mere af ham
Men der findes også en bagside af medaljen, som mange tit glemmer at tage med i ligningen: Anklerne er stået af, højre hofter og skulder skriger af smerte, slidgigten ligger og lurer rundt og hjørnet, og så fik Lars Rasmussen for nyligt konstateret urinsyregigt.
Det er ikke småting, der kommer på bagkant af den store harpikskarriere, og derfor har Rasmussen et ganske urealistisk ønske men dog alligevel et ønske:
- Fra Folketingets side burde der blive oprettet et sportsplejehjem udelukkende til gavn for håndbold- og fodbodspillere med skavanker og de mange mærkelige knogler og muskler i kroppen, der sidder skævt, gør ondt og hæmmer en i hverdagen. Det skal ikke gælde, fra man er 70 men 40 år. Jeg siger bare, at jeg ikke er noget kønt syn, når jeg står op om morgenen. Jeg ville nyde at blive vartet lidt op, få masseret fødderne, inden jeg kom i gang, siger Lars Rasmussen til Europamester.dk og fortsætter:
Læs også: - Nikolaj Jacobsen beviste, hvorfor han er verdens bedste træner med dét her træk, siger ekspert
- Det kan godt være, at vi føler os som nogen på 25-30 år, men folk skal forstå, at der er et par hofter, knæ, ankler og skulder, som lige skal prøve at rettes på plads på plejehjemmet, før vi kan spille kamp to dage efter.
Et langt liv på håndboldtoppen har altså sat sine mærkbare spor.
- At sige jeg har en krop, der er smertefri, det vil være løgn at sige. Jeg bliver tjekket for slidgigt, mine ankler er helt skøre, fordi jeg har vrikket rundt så mange gange og spillet videre alligevel, der er kronisk betændelse i min højre skulder, som ikke vil forsvinde, mit haleben er forskånet, min højre hofte er ret kvæstet, og jeg skal lige bruge 5-10 minutter om morgenen på at komme ud af sengen. Jeg er yderst ramt, som betyder, at jeg ikke lige kan spille en omgang hygge-tennis eller fodbold.
- Knæene er dog ret forskånet. Dem har jeg aldrig været skadet i. Det værste er mine fødder, som er rigtig smadrede.
Læs også: Den største dansker siger farvel: - Mister Perfect, et unikum: Han bliver aldrig erstattet, siger ekspert
- Så har det ikke været omkostningsfrit at udleve din drøm?
- Nej! Når man dyrker sport på det her niveau, så tænker man ikke over det, når man spiller. Jeg kunne snildt have spillet syv år mere. Det er jo det vildeste at være med på landsholdet, spille slutrunder og så spille kamp for klubholdet to dage efter. Men det har bestemt haft sine omkostninger, slutter Lars Rasmussen.