Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Ekspert forudser OL uden Lauge og Lindberg

Nikolaj Jacobsen har udtaget 20 spillere til de kommende OL-forberedelser.

Truppen kan du se her

Inden OL starter skal Jacobsen dog skære truppen ned til 14 spillere og tre reserver. 

Står det til Christian Dalmose, bliver følgende tre profiler ikke en del af OL-truppen; Rasmus Lauge, Hans Lindberg og Emil Bergholt. Det er altså to stjerner - i form af Lauge og Lindberg - med utrolig meget erfaring, som ikke kommer med til legene i Paris, hvis man spørger Dalmose. 

Om Lauges mulige fravær udtaler Christian Dalmose til TV3 Sport: 

"Jeg synes ikke, at Rasmus Lauge har haft en god sæson. Han har ikke været fremtrædende, som vi har kendt ham de andre år. Man kan godt være nede i en lille periode, men det har ikke været hans år. Han har haft få gode kampe, og jeg synes ikke, at man kan leve på, hvad man har gjort godt for halvandet til to år siden". 

Om den mulige udeladelse af Hans Lindberg og Emil Bergholt udtaler Dalmose: 

“Jeg tror heller ikke, at Hans Lindberg eller Emil Bergholt kommer med. Det er tre kæmpe spillere, hvor to af dem har været på landsholdet i evigheder. Og så har vi en Emil Bergholt, der er fremtidens mand, og som Nicolaj (Jacobsen, red.) ser meget i og har gjort det fremragende i Skjern”. 

Den endelige OL-trup udtages d. 3. juli. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER