Live – Mest læste Håndboldnyheder

jk7

Ringsted-keeper skifter til Ajax København

Ajax København måtte i denne sæson sige farvel til Ditte Vind, der har valgt at stoppe sin karriere og derfor har københavnerklubben været på jagt efter en ny spiller i målet til den kommende sæson.

Valget er faldet på Sofie Flintholm, der de seneste to sæsoner har stået på mål for TMS Ringsted, og nu er aftalen i hus. Det skriver Ajax København på klubbens facebook-side, hvor også sportschef Kasper Andersen sætter lidt ord på:

“Vi er rigtig glade for at have skrevet kontrakt med Sofie. Sofie er efterhånden en rutineret senior- og 1. Divisionskeeper, og i kraft af både Ditte Vind og Sarah Nørklits stop i Ajax, havde vi brug for netop det. Derudover er Sofie en intelligent og arbejdsom målvogter, som kommer til at passe rigtig godt ind i vores miljø”, fortæller han.

25-årige Sofie Flintholm, sætter ligeledes lidt ord på sit skifte:

”Efter 2 sæsoner i TMS Ringsted er det blevet tid til at rive teltpælene op og finde en hverdag i en ny klub. Jeg håber, at jeg selv, i samarbejde med AJAX København, pigerne på holdet og alle menneskerne omkring, kan skabe rammerne for et trygt håndboldmiljø, hvor der er rum til udvikling, ambitioner og fællesskab. Jeg ser meget frem til at trække AJAX-trøjen over hovedet”, fortæller hun.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder