Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Ekspert kan lide, hvad han ser: - Kan hun overhovedet brænde?

Stregspiller Rikke Iversen har vist sig at være uhyggelig træfsikker på de afslutninger, hun har fået indtil videre ved det her OL og i kampen mod Tyskland.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Og det er et syn, som ekspert Lars Rasmussen kan lide at se. 

Tidligere har Team Esbjerg-stregen haft tendens til at banke boldene af sted, men det virker som om, der er kommet langt mere tanke og tålmodighed over over afslutningerne:

- Det er så vigtigt, at vi har stregspillere, der kan putte boldene i kassen. Rikke Iversen kan jeg ikke mindes har set skarpere ud, end hun gør lige nu. Hun plejer at have nogle udfald i sine skud helt fri indover, men det har ikke været tilfældet her. Hun er sikker som bare fanden, og det giver lige hendes spil et nøk opad i kvalitet, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk.

- Fem mål på fem forsøg er stærkt arbejde. Og det betyder, at vi er trygge ved at smide boldene ind til hende - for enten er der mål eller straffekast, som også gerne er lig med mål. 

- Det er ikke kun offensivt men også defensivt, jeg har set et løft i Iversens spil. Hun er sammen med Line Haugsted vores foretrukne hårde kerne, og det lyser jo ud af hende, hvor meget det betyder for hende at være her - og det smitter af på holdkammeraterne inde på banen og ude på bænken, slutter Lars Rasmussen.

Danmark fører første halvleg mod Tyskland med 15-12.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER