Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Ekspert ser store Skjern-muligheder i dramatisk returopgør

Ekspert Lars Rasmussen vurderer, at Skjern Håndbold har det, der skal til for at gå videre til Final 4-stævnet i European League - men det kræver særligt én ting, påpeger han.

Afgørelsens time er kommet: Denne tirsdag står på anden runde af kvartfinalerne i European League, og her taler Skjern Håndbold imod Dinamo Bukarest på hjemmebane i det vestjyske.

Første opgør endt med en sejr på mindst mulig margin, 27-28, til det rumænske storhold. 

Alt er derfor fortsat pivåbent, når der fløjtes op klokken 18.45.

Ekspert Lars Rasmussen, der kommenterede første opgør og også i aften sidder klar i kommentatorboksen hos Pluto TV, spår fornemme vinderchancer til danskerklubben: 

- Jeg siger, at Skjern Håndbold går videre, hvis Bukarests helt store kroatiske stjerne, Luka Cendric, ikke spiller, siger ekspert Lars Rasmussen kort og kontant til Europamester.dk.

- Han er uhyggelig og utilregnelig at stå overfor: Han kan splitte et helt forsvar ad på én aflevering, og der er bare ikke noget at gøre. Han er en troldmand på en håndboldbane, og hvis han er med, så skal Skjern virkelig være klar fra allerførste sekund særligt defensivt. 

- Derudover forventer jeg, at det bliver lige så tæt, spændende og nervepirrende, som den første kamp blev i det rumænske. Jeg tror, at kampen skal hen i de sidste, døende sekunder, før vi finder en afgørelse. Det kan godt være, at der var tryk på i Rumænien for en uge siden, men en udsolgt og tætpakket Skjern Bank Arena er mindst lige så frygtindgydende, og alene hjemmebanefordelen giver Skjern gode betingelser for at levere et stort resultat, som det vil være, hvis de spiller sig videre til det store semifinalestævne i Hamborg, slutter ekspert Lars Rasmussen.

Du kan følge Skjerns dramatiske kvartfinaleopgør direkte på Pluto TV helt gratis fra klokken 18.30, hvor Lars Rasmussen og Thomas Sønnichsen sidder klar til at guide dig igennem. 

Klokken 20.30 kan du, ligeledes gratis på Pluto TV, følge Mathias Gidsel og Füchse Berlins returopgør mod franske HBC Nantes. Første kamp endte helt uafgjort 33-33.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER