Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Pether Krautmeyer henter dansk stregspiller til svensk klub

Den svenske træner skal i den kommende sæson stå i spidsen for Skara HF, hvor han nu henter en bekendt fra hans lange periode i TTH.

Natacha Buhl har skrevet en toårig kontrakt med Skara HF. Den danske stregspiller skifter fra bundesligaklubben BSV Sachsen Zwickau, hvor hun har spillet de seneste to sæsoner. 

Skaras kommende træner, Pether Krautmeyer, siger om Natacha i en pressemeddelse:

"Hun er en stor kriger med et fantastisk holdhjerte. Jeg mødte hende første gang, da hun var 15 år, og allerede der viste hun, at der er noget specielt i hende. Det bliver meget spændende at se hende sammen med Berra og Ellen i midterforsvaret næste år."

Natacha bekræfter, at Pether Krautmeyer har en stor del af æren for hendes beslutning om at spille i Skara:

“Ja, jeg kommer blandt andet til Skara, fordi jeg ved, at Pether er en utroligt dygtig træner og menneskekender. Han har mange års erfaring og kan få det bedste frem i mig sportsligt. Han kan fortsætte med at udvikle mig i mit håndboldspil. Men jeg har også hørt meget godt om Skara både fra min agent og Pether.”

I sine ungdomsår havde den 24-årige stregspiller Pether Krautmeyer som træner, da de begge var tilknyttet TTH Holstebro. Som 20-årig flyttede hun til Tyskland, hvor hun spillede to år for VfL Oldenburg og derefter to år for BSV Sachsen Zwickau.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER