LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Ekspert væltet bagover: - Mod Ungarn fik denne spiller sit gennembrud på kvindelandsholdet

Med en redningsprocent på 49 og 17 redninger mod Ungarn var ekspert Lars Rasmussen ikke ét sekund i tvivl om, at Althea Reinhardt onsdag aften fik sit endelige og store gennembrud på landsholdet.

Hun har egentlig været fast inventar og målmandsmakker med Sandra Toft lige siden EM-slutrunden i 2016: Men det har ikke ligefrem været Althea Reinhardt, som har trukket de fleste spilminutter mellem stængerne i parløbet med og mod Toft.

Derfor rynkede de fleste nok også på brynene, da Danmark i onsdagens nøglekamp mod Ungarn lagde ud med Althea Reinhardt på kassen: Det klare førstevalg har under Klavs Bruun Jørgensens ledelse været den nu 32-årige anfører Sandra Toft, men hos Jesper Jensen er der ikke noget, der hedder decideret første- eller andetvalg.

Læs også: - Lodtrækningen skal ende med danske medaljer, mener ekspert

Lige dér mod Ungarn, som Danmark ikke slået i en VM-dyst siden 1997, slog Odense-keeperen til, greb chancen og fik ifølge Lars Rasmussen sit store gennembrud på landsholdet:

- Hun moste jo Ungarn til gullasch. Althea Reinhardt fik i den kamp sit gennembrud på landsholdet. Det var ikke bare et lucky punch. Det var et step opad mod stjernerne. Jeg ved godt, hun tidligere har snuppet straffekast og tage bolde, men hun står med en redningsprocent nær de 50, tager tre straffekast, 17 redninger … Dybt, dybt, imponerende i så vigtig en kamp, siger Lars Rasmussen til Europamester.dk og uddyber:

- Tidligere var vi ekstremt afhængige af, at Sandra Toft stod på sit allerhøjeste niveau. Det er vi sådan set stadig. Men forskellen er, at vi har to klassekeepere nu, så vi er ikke så afhængige af, at Toft rammer niveau, fordi Reinhardt har taget et step eller to op.

Læs også: Karakterbog: Ren Reinhardt-råstyrke maste Ungarn til gullasch: Tre danskere scorer topkarakterer

- Hvad betyder det, at der ikke længere er et klart førstevalg, som Sandra Toft har været forvent med?

- Sandra har ikke mistet sin position på grund af én kamp. Det er bare første gang i lang tid, at vi ser tegn på, at der er en arvtager på vej efter Toft, der kan tage over. Heldigvis! Langt om længe. Reinhardt kan godt ramme verdensklasseniveau på sigt, og det viste hun jo mod Ungarn. Men alle håndboldspillere - ligegyldigt hvad - vil gerne spille hele tiden og være førstevalg.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Sandra Toft absolut gerne ville spille kampen mod Ungarn. Hun har været vant til at styre gamet, og hun anerkender også, at Althea stod en brandkamp, men inderst inde kan der måske godt opstå en irritation over det. Vi ved, at Sandra er hende, vi har mest tillid til af alle, når det virkelig gælder, så hun skal bare være klar til de afgørende kampe, understreger han.

Læs også: Hvorfor laver Jesper Jensen ikke en (G)ul(d)rik Wilbek? – Urimeligt og unfair, mener ekspert

Både landstræneren selv, diverse ekspert og landsholdsspilleren i truppen har ikke lagt det mindste skjul på, at målvogterposten er én af de positioner, som Danmark er allerbedst besat på.

Det gælder ikke kun nationalt men så sandelig også internationalt, hvor duoen Toft og Reinhardt efterhånden kan betegnes som et verdensklassepar - men hvor højt op de lige nu rangerer er svært at sige, mener Rasmussen.

- Der er tegn på, at vi har en målmandstrio, der er top-2 i verden. Det er klart, Norge med Silje Solberg og Katrine Lunde står allerstærkest lige nu, og jeg vil mene, at vi er på linje med franskmændenes Cleopatre Darleux og Laura Glauser. Men vi er ikke endnu blevet matchet på højeste niveau, som gør, at vi kan slå noget entydigt fast. Men lige nu er der ingen tvivl om, at vi har en duo i top-4.

Læs også: Ekspert fremhæver: - 3 ting vi lærte fra Danmarks imponerende indledning

- Generelt har vi et dansk kvindelandshold, der skal tages meget seriøst. De er imponerende stærke til at stå sammen. Den mentale tilstand også i modgang er stærk - rigtig, rigtig stærk. Vi har spillere, der bejler til verdenseliten, og der tegner sig en ufattelig spændende fremtid, slutter Lars Rasmussen.

Danmark kan spille sig et skridt nærmere medaljekampene ved VM ved at besejre Tjekkiet i aftenens anden mellemrundekamp, der starter klokken 20.30.

Men pladsen videre kan allerede sikres, inden Danmark kommer i kamp: Det sker, hvis Tyskland slår Sydkorea i den kamp, der spilles allerede klokken 15.30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder