Emil Bergholt om det tidlige gennembrud og tiden på bænken
Da Skjern blev pokalmestermester for 2 sæsoner siden var det med en blot 17-årig Emil Bergholt i truppen.
- Det går virkelig stærkt lige nu. Det er slet ikke til at fatte, sagde den unge stregspiller dengang og fik efterfølgende en masse spilletid, skriver Skjern på sin hjemmeside.
I denne sæson er Bjarte Myrhol kommet til og danner makker med Thomas Klitgaard, så Bergholt må tage til takke med rollen som tredie violin, og det har ikke givet meget spilletid til den nu 19 årige stregspiller, der dog bedyrer at fremtiden er grøn.
- Jeg kom ind i en alder af 17 år, fik en betydningsfuld rolle i så vigtig en kamp - og det fyldte selvfølgelig meget i hovedet på mig. Det var en oplevelse, som jeg aldrig ville være foruden, selvom det måske fik mine ambitioner om spilletid til at vokse lidt for hastigt.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at alting var fantastisk. Det er aldrig sjovt at sidde udenfor, men jeg er bevidst omkring min rolle – og det handler om at være fokuseret på fremtiden. Jeg står overfor måske ligaens to bedste stregspillere, så at fokusere på manglende spilletid vil i mit tilfælde ikke give meget genklang.
Skjern er kommet godt fra start med 5 sejre i de første 6 kampe. På torsdag spiller holdet udekamp mod Skanderborg og går det som håbet, kan der måske falde doget spilletid af til Emil Bergholt, der er fast mand i førsteholdstruppen.