LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Emil Jakobsen og Helena Elver ser frem til ekstraordinær oplevelse sammen

Hvor mange kan sige, at man har deltaget ved et OL med sin kæreste ved sin side? 

MARIENLYST (HELSINGØR, EUROPAMESTER.DK: Nok ikke særligt mange - hvis overhovedet nogen. 

Selvfølgelig lige udover Emil Jakobsen og Helena Elver, der er ved at sætte hænder og fødder på de sidste forberedelser frem mod OL-start om mindre end to uger. 

Emil Jakobsen fandt vej til den endelige 14 mands-trup på herrelandshold, mens hans bedre halvdel, Helena Elver, må tage til takke med en reservetjans. 

Men selvom de begge ikke er stillet spilletid på banen i udsigt, så bliver OL stadig en stor oplevelse, som det danske ”landsholdspar” kan dele med hinanden:

- Det har vi da snakket lidt om. Vi er jo rimelig fokuseret på sporten, når vi er dernede. Nu kan Helena hjælpe pigerne på en anden måde, end hun måske er vant til i forhold til at være reservere, men jeg tænker, at det bliver meget sjovt at få den oplevelse dernede sammen, siger Emil Jakobsen til Europamester.dk.

- Det bliver kæmpestort. Så har vi den oplevelse på bagen sammen. Det tænker jeg også er meget sjovt at have med i fremtiden.

- OL som ungt håndboldpar …

- Det er da megavildt. Det er jo noget, som få kærestepar kan drømme om. Det er stort, og noget vi glæder os til at opleve sammen. Nu bliver det spændende at se, hvor meget tid vi får med hinanden dernede, men det er da bare fedt at dele den sammen.

- Nu er hun jo udtaget som reserve og dig som en del af truppen - er det noget, I har snakket om?

- Nej, ikke rigtigt. Hun var egentlig bare glad for at være med. Det var ikke, fordi der var noget at snakke om der. Det er bare en oplevelse, hun glæder sig til.

- Hvor meget kan I følge med i hinandens kampe?

- Jeg tænker, at vi kan følge okay med. Nu kan det være, det falder sammen med, at de spiller, og vi træner, fordi det er lidt sjove tidspunkter. Men jeg tænker, at man kan følge med. Vi støtter hinanden alt det, vi kan. 

- Når vi er til et OL, så ønsker vi hinanden alt det bedste og giver hinanden al den støtte, man kan give. Jeg tænker, der bliver fint tid til at støtte hinanden i forhold til at se kampene, men der er nok også en del forberedelse og træning, slutter Emil Jakobsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder